ErikBøghMinFørsteForfattertid

11 raabte jo sine Tilhørere i Prologen til Komedien „Psevdolus“ : „Imens de Mætte morer sig, begnaver de Sultne det, hvorover hine ler — derfor: vig bort herfra, I Fastende!“ Undskyld Digressionen! Citatet ligger saa nær, og min Nytaarsfarce, der kun var bestemt til at more det velnærede Publikum, gik ikke fri for den fastende Kritik. Den blev — lige som alle dens hundrede og nogle og tyve smaa og store Efterfølgere siden er bleven — færdig paa den bestemte Dag. Jeg har aldrig kunnet arbejde uden det omtalte Tryk, men Teatrene har altid haft saa stor Hast, at de kun har levnet mig den mindst mulige Frist, og saaledes har jeg aldrig manglet det fornødne Tryk. Stykket blev godt besat. Eduard H an sen spillede Forfatteren, der fremmanede Nytaars- nattens „Troldpak og Djævelskab“ og reciterede det temmelig lange alvorlige versificerede Farvel til det svundne minderige Aar. C h ristian S chm id t var med sit uforlignelige Humør og prægtige Skikkelse en ideal Landsoldat, og den elskværdige B o rn em an n var en vidunder­ lig korrekt og sympatisk .Hr. Sørensen. Selv