ErikBøghMinFørsteForfattertid

10 op ad Formiddagen, omtrent samtidigt med at Frokost-Appetitten begyndte at gøre sig gældende, mærkede jeg, at Arbejdsdygtigheden meldte sig, og naar det var sket, fik jeg saa travlt, at jeg glemte baade Frokost og Middagsmad. Sæd­ vanligt nød jeg da mit første Maaltid Klokken 7 — 8 om Aftenen, og en Aften, da jeg paa Vejen til Restaurationen mødte en Bekendt, der overtalte mig til at vende om og følge ham i Teatret, drev jeg endogsaa min Askese til at opnaa en lille Besvimelse, der dog hurtig gik over ved Hjælp af passende Lægemidler i Kon­ ditoriet. Skal jeg dømme efter disse Erfaringer fra mit Ungkarleliv, har det ikke været til Skade for Digtningen, om det end har været til Gêne for Digterne, at saa mange af disse har været satte paa Sultekur — dels paa Grund af Mæng­ dens Mangel paa Sans for Poesi, dels som Følge af deres egen Mangel paa Talent til Selvfor­ sørgelse. Saa vidt jeg veed, har Publikum heller aldrig taget Forargelse derover, mens Digteren stadig har beklaget sig over den Del af Publikum og dets Førere, der fastende satte sig paa Dommersædet. Allerede PI au tu s til-