ErikBøghMinFørsteForfattertid

171 b a a re t hele R e p erto iret i K a sin o te a tre ts første S aiso n e r og ved sin B o rtg a n g h av d e efterlad t sig et dyb t følt S av n b aad e hos P u b lik um , F o r ­ fattern e og — h v ad der for vo r b rav e K a p ta in v ar H o v ed sag en — i T e a te rk a sse n . D enne sym p a te tisk e S ku esp iller, der v a r et U n ik um a f E lsk væ rd ig h e d , godt H um ø r og al tæ n k elig B egavelse fo r V aud ev illen , havde en G ang, i S ted et for m u n d tlig at k la re en lille K on flik t med sin T ea terd irek tø r, g jo rt det F e jl­ g reb a t g rib e til P e n n e n og i F ø lelsen a f sin fo rm entlige U un d væ rlig h ed tilsk re v e t L an g e et polem isk B rev og faaet et dito til S v ar, og da S chm id t sk rev ikk e n æ r sa a godt for sig, som h a n spillede Komedie, m ens L an g e til det Y d erste ho ld t p a a P erso n ale ts D isciplin, sa a førte det næ ste P a r B reve, der veksledes, til grove F o rnæ rm e lse r og et fu ld stæ n d ig t B rud . S chm id t opsagde d erp aa sin og sin K on es K o n ­ tr a k t og fo rsik red e V en n e r og B ekend te, a t h an h ellere sku ld e give sig til a t dreje p a a L ire­ k asse, end nog en sind e m ere indlade sig med L ang e, rejste sa a til F y n og tog E n g ag em en t ved O dense T ea ter, der p a a den T id blev b e ­ sty re t a f M. V. B r u n . Det blev a ltsa a dertil, at jeg fø rst og frem -