ErikBøghMinFørsteForfattertid

166 store S k u esp iller M ic h a e l W i e h e og h a n s K ollega, den i P u b lik um s G u n st næ sten lige sa a højt staaen d e H ø e d t. Det v a r sa a n atu rlig t, a t S k u esp illern e b e ­ trag ted e det som et A v an c em e n t at blive fo r­ flyttede fra et F o lk ete ater til et H o fteater, selv om det v a r et L o v ise -R asm u ssen sk Hof, der gav det N av n og R an g . D esuden v a r det m indre L okale lang t bedre egnet for S k u esp il end det før sin Om bygn ing altfo r sto re K asino - Lokale, og a t sam v irk e med de to fra det kongelige T e a te r u d tra a d te berøm te K u n stn e re havde jo og saa sin T illokk else. Det U forudseelige, ja U begribelige v a r d e r­ im od: at K ong en i sit eget S lo t vilde aa b n e en S ku ep lad s for de K u n stn e re , der ny lig p aa en sa a d iscip lin strid ig M aade h avd e b ru d t med det kongelige T ea ter, m e n H end es N aa d e G revinden, der ikk e v a r tilfreds med den P lads, h u n k und e indtage d e r , ønskede et H o fteater, hvo ri h u n kund e tag e Sæ de efter sit eget B e­ hag, og F re d erik den S yv end e m od satte sig lige sa a lidt, hvad hu n vilde for A lvor, som de d avæ rend e M inistre v a r v an te til at væ re p aa sta ae lig e — a ltsa a : L ang e fik p erson lig t