ErikBøghMinFørsteForfattertid

165 ta n tsk a b e ts F o rm a n d Ju stitsra a d S t a g e havd e je g i h v e rt F ald en H æ d ersm an d , til hvem jeg med fuld T illid k u n d e appellere. Med S k u e sp iller-P e rso n a let stod je g m ig godt, og h v erk e n je g eller P u b lik um tvivlede et Ø jeblik paa, a t n a a r L ang e rejste til P ro- v ind sern e, vilde alle de A k tø rer og A k tricer, som fik T ilb u d om E n g ag em en t ved K asino, fo re træ k k e et sa a d a n t for det R ejseliv, h an kunde byde dem . K asino v a r jo den G ang H ov ed ­ sta d en s eneste P riv a tte a te r. Med det k und e der ikk e tæ n k es nogen K onku rren ce. K a p ta in M u n d t lod allerede et Ord falde om, a t nu ku n d e m an tæ n k e p a a at fo rm ind sk e S k u e ­ sp illern es G ager. H an havde jo k u n T a n k e for Økonom ien. Men vi fik A nd et at tæ nk e paa. E n sm uk D ag kom der et alt om væ ltende B ud sk ab , som k u ld k asted e en h v e r a f de H erligh ed er, hv o rtil je g havde k n y tte t m ine F o rh a a b n in g e r om en g lim rende F rem tid for K asin o tea tret u n d er m it D irek to rat. Det v a r den N y h ed : at L ang e havde faaet T illad else til at spille Kom edie p aa H o f­ teatret, og at h an h avd e ree n g ag eret hele sit P erso n ale p a a to H e rre r og en D ame næ r, sam t a t h a n s S elsk ab vilde blive forøget med den