ErikBøghMinFørsteForfattertid

164 og yd re F o rho ld . S elv sku ld e jeg lede S cen en s V irk som h ed og i F o re n in g m ed de to a n d re D irek tø rer p aa ug enlige Møder tag e B e stem ­ m else om, hv ad der sku ld e fo retag es i T e a tre ts In teresse. I alle S p ø rg sm aal sku ld e je g h av e to S temm er, m en s m in e K olleger k u n havd e en h v er, og selv n a a r je g h avd e begge deres S tem m er imod m ig, k u n d e je g tilk ald e en O p­ m and fra R e p ræ se n ta n tsk a b e t. A lt dette lød jo m eget lovende, og je g hav d e oven i K øbet den stø rste S an d sy n lig h ed for a t m in e to H e rre r K olleger ik k e vilde blande sig i T e a te rsty re lse n , ti Ø konom en, K a p ta in M u n d t, v ar vel en m eg et stræ n g Ø konom , m en h a n h avd e faaet sin U dd an n else p a a et S a d e lm a g e rvæ rk ste d , k u n d e k u n se m eget d aa rlig t og næ sten slet ik k e høre, og h a n til­ stod selv, „a t K u n st og sa a d a n N og et h avd e h a n ikke S p o r a f F o rsta n d p a a “ . Ju riste n v a r derim od en m eget d an n e t og fo rstan d ig Mand, der u a g te t h a n v ar P ro k u ra to r h avd e O rd for a t væ re m eget fredsomm elig, og efter hv ad m an fortalte, end o g saa h avd e a n stræ n g t sig for at mæ gle F re d mellem L ang e og A k tie selsk ab e t — af h am troede je g slet ik k e at h av e noget at frygte, og i den even tuelle O pm and, R e p ræ se n