ErikBøghMinFørsteForfattertid

9 fiskeri, vor under Krigen fortrykte Kunst, vor sygelige Lyrik, vor daarlige Kritik osv. — til­ bød en saa overvældende Mængde Optrin, at det var langt sværere at begrænse Valget mellem dem, end at faa nok til et Enaktsstykke. Altsaa: jeg paatog mig Arbejdet med friskt Mod og godt Humør. Det skulde efter Aftalen være færdigt i Løbet af seks Uger, men de tre første gik med at tænke over Planen og Enkelt­ hederne i Stykket, mens jeg opsatte at begynde paa det fra Dag til Dag. Først da Bevidst­ heden om, at jeg ikke havde en Time tilovers, hvis jeg skulde blive færdig i rette Tid, satte min Produktionsevne under flere Atmosfærers Tryk, tog jeg fat paa Nedskrivningen: skrev den ene Side efter den anden, overstregede det Skrevne og skrev om igen, til jeg havde skrevet mig ind i en lille Feberstemning, og saa kom den ene Scene efter den anden i den Form, som den fik Lov at beholde. Det Værste var, at denne Proces omtrent gentog sig hver Dag. Jeg begyndte næsten hver Morgen med at skrive nogle Sider Dialog eller nogle Vers, som jeg ved nøjere Eftersyn ikke fandt saa gode, som jeg troede at kunne og burde gøre dem, og derfor offrede til Kakkelovnen. Længere