ErikBøghMinFørsteForfattertid

147 endnu en Vandring for at se „die heilige H al­ len“, der efter hans Forsikring var det Aller- skønneste, han havde at forevise. Vi tiltraadte naturligvis Vandringen med berettigede F o r­ ventninger. Pludselig standsede han midt inde i en lille Bøgeskov og tilkastede os et Blik, som tydeligt nok æskede den dybeste Beundring. Nogle Bøgetræer af sædvanlig Størrelse, der først oppe i Toppen udbredte deres løvbevoksede Grene — det var de hellige Haller! Hjemme i Danmark havde vi saadanne Haller i hundrede­ vis, der vare dobbelt saa høje og hundrede Gange saa rummelige! En tilsvarende Overraskelse ventede os i det sachsiske Schweitz. D e r midt imellem et Udvalg af Naturens Herligheder — taarnformige Klipper, dekorerede med yppig Bregnevækst i Revnerne, Basaltkegler af 1600 Fods Højde med Udsigt over de bøhmiske og schlesiske Bjerge, Fjeldstier af Alensbrede paa Bunden af dybe, stejle Klippekløfter, gamle Borgruiner, prægtige Villaer osv. — hørte vi stadig Tale om „das W asserfall“ som en af den under­ skønne Egns Seværdigheder, og da vi under­ vejs kørte gennem en Hulvej, holdt Kusken pludselig stille og spurgte, om vi vilde se Vand- 10 *