ErikBøghMinFørsteForfattertid

146 fik jeg nok af paa een Aften. Man gav „P re­ ciosa“, og jeg fik her for første Gang et Begreb om, hvad gennemført Strabads-Komedie vil sige. De romantiske Figurers Deklamation var saa overdreven pathetisk, at den vakte min Mis­ tanke om, at Skuespillerne forsæ tlig parodierede deres Roller. Hvad jeg her saa’, forklarede mig det besynderlige Faktum , at en vis E lsker ved Skuespillerselskaberne i Provindserne altid betingede sig forud, naar han sluttede Engage­ ment, at han skulde være fritaget for at spille Don Alonzo i „Preciosa“. I de faa Dage vi opholdt os her, gjorde vi et P ar dejlige Udflugter til Tharand og det sachsiske Schweitz, men begge disse vidunderlig skønne Egne er saa tilstrækkeligt besøgte og beskrevne, at jeg ikke skal forsøge at gengive de smukke Landskaber i Pennetegning. Der­ imod havde jeg paa enhver af disse Ture en Overraskelse, som maaske ikke falder i enhver Turists Lod, og som jeg derfor vil notere. Efterat vi havde passeret den vidunderlig skønne Dalstrækning Plauensche Grund og beset Ruinen af den tharandske Ridderborg og nydt alle de uforlignelige Udsigter, maatte vi efter vor Førers indstændige Anmodning gøre