ErikBøghMinFørsteForfattertid

142 han mildere: „Følgelig er Stipendiet tilkendt Dem !“ Den Rejseunderstøttelse, der nu var mig tilkendt, var, som sagt, oprindelig bestemt for en Lærer, der vilde gøre et Besøg ved et enkelt udenlandsk Blinde-Institut, mens jeg havde søgt om Understøttelse til en Rejse til W ien og Paris for at gøre mig bekendt med de tyske og franske Teatre, og hertil vilde det lille Stipendium ikke forslaa — allerm indst naar jeg tænkte paa at tage min Hustru med. Men Hændelsen kom mig her aldeles uventet til Hjælp; idet jeg kort efter N y taar kom i et nærmere Forhold til Kasino-Teatret, hvorved Bestyrelsen fandt det overensstemmende med dettes Interesse at hjælpe mig til klækkeligere Rejsepenge, og i den Anledning tilstod mig en Benefice-Forestilling. Til denne maatte jeg nu skaffe nyt Reper­ toire for Indtægtens Skyld, og da jeg havde en P lan til en sjællandsk Vaudeville færdig i H o­ vedet, til hvilken jeg under mit Landliv havde gjort saa mange og grundige Studier, at jeg turde stille den frem som en ærlig realistisk Bondekomedie i Modsætning til de grasserende idylliske „Duft-Vaudeviller“, saa tog jeg ikke