ErikBøghMinFørsteForfattertid

133 Selskabslokale. Dette fremkaldte naturligvis Demonstrationer mod Separatisterne, f. Ex. at der engang blev sendt dem en Kurv Sodavand ind „til Nydelse i deres selvvalgte Ensomhed“, og at alle Medlemmerne en anden Aften, a n ­ førte af en Satyr, der bar en brændende F o r­ eningsbolle, gik i Gaasemarch gennem Em i­ granternes Værelse, hver med et Glas i Haanden, og tøm te det i Forbigaaende ceremonielt med et stum t Buk. „Det gode Sindelag“ viste sig snart at være et for svagt Foreningsbaand til at sammen­ holde de forskelligartede Medlemmer af Sel­ skabet. Den noblere Del af Kunstnerne skyede Konkurrencen til Grosserernes Traktement og trak sig efterhaanden tilbage, de mindre efter­ spurgte fulgte deres Eksempel, og nu kom der en Periode, hvori „Publikummerne“ hver Møde­ aften var i overvejende Flertal, og i Mangel af alle Selskabets oprindelige Adspredelsesmidler greb man til det for al fri Selskabelighed øde­ læggende Surrogat: Kortspil, og blev gnaven, hver Gang en Sang eller et Digt forstyrrede Spillets Andagt. Saaledes uddøde Lystigheden, og tilsidst gav „det gode Sindelag“ kun en Gang om Aaret en Livsyttring fra sig, nemlig