ErikBøghMinFørsteForfattertid

132 H a g e n improviserede sine H istorier om, hvad han havde oplevet sammen med en af de til­ stedeværende Rangspersoner, der maatte gøre gode Miner til slet Spil og gaa ind paa Spasen — naar A n to n M e lb y med sin elskværdige løbske Fantasi gav sine umulige Rejseæventyr tilbedste — naar Kapelmester P a u l i dirigerede Ouverturen til „Vilhelm T ell“ udsat for fire Mandsstemmer med meningsløs T ekst — naar H ø e d t deklamerede et tysk Digt, hvortil N o a c k extemporerede et Melodrama paa Flygelet — og naar F a b e r dansede Fakkeldans med im ­ prægnerede S trygestikker, saa blev der en ufor­ glemmelig Lystighed. Men denne Lystighed gik der naturligvis Ry af, og snart blev der en Indvandring af „Publikumm ere“ — d. v. s. kedelige Godtfolk, der gerne vilde mores — som betog de mor­ somme Medlemmer deres Humør. Det hændte da jævnlig, at en lille Klikke af Grosserere trak sig tilbage til et afsidesliggende i Reglen ledig- staaende Værelse og inviterede et P ar af Spøge­ fuglene derind paa Champagne, og at Trylle- drikken gjorde sin Virkning, saaledes at der snart tonede et Latterkor ud fra de „Udvandrede“s Værelse, mens der var Tavshed i det sædvanlige