ErikBøghMinFørsteForfattertid

120 kun undertegnet „A “ men hidrørte efter Rygtet fra en af Klikkens skrivekyndige Malere, og jeg behøver næppe at fortælle, at „F lyveposten“ efter Æ vne gengældte den med en lige saa partisk om end m indre omfattende og nær- gaaende Anmeldelse af de fra den nordiske Side udstillede Arbejder. Jeg vil heller ikke fortie, at jeg, trods min Bestræbelse for at have udtalt mig upartisk, paa den Tid i et Kunstnerselskab blev — og det endogsaa af en personlig Ven blandt de Brunette — betegnet som „en forstokket Blon- d rian“, fordi jeg havde rost Grupperne i et af Sonnes episodiske Slagmalerier, mens jeg havde ladet et P ar af Monies og Schleisners Genre­ billeder uomtalte. Det var, som man vil indse, ikke let i hin stridbare Tid at være Kunstanmelder, men end­ skønt jeg dengang færdedes meget i K un stner­ kredse og jævnlig fra begge modsatte Sider fik Skoser, fordi jeg var partisk for Modpartiet, lod jeg mig ikke skræmme fra i mine Feuilletoner at udtale min Mening, uagtet jeg var vis paa, at den altid blev ilde optaget enten fra den ene eller den anden Side. Saa snart V a r b e r g havde taget sin Embeds-