ErikBøghMinFørsteForfattertid

118 til denne Forfremmelse, svarede de mig meget naivt, at jeg jo i min Anmeldelse af Udstillingen havde brudt S taven over den nordiske Kunst, og da denne Anmasselse saa skulde paavises, var de ikke i Stand til at finde noget andet An­ greb paa denne Kunstretning, end at jeg havde skrevet om et meget brunét Portræ t, som R o e d havde udstillet, „at det havde en sodfarvet Kolorit“, og om et, som var malet af K o n ­ s t a n t i n H a n s e n , „at Karnationen lignede olie­ malet T ræ “. — Det var altsaa efter Klikke- opfattelsen det Samme som „at angribe det Nationalejendommelige i K un sten “. At have skrevet nogen Dadel over et af Klikkens fred­ lyste Kunstneres Arbejder var jo en Helligbrøde! Derom fik jeg nogle Dage der efter nøjere Besked af en Indsender i „Fædrelandet“ — og for at vise, hvor overdreven og usand min Skildring af Klikkestriden var, gav han K un st­ nerne paa den anden Side følgende Skudsmaal, som jeg ordret har afskrevet, som Prøve paa Stemningen i Datidens Kunstnerkredse. „ G e r tn e r giver som oftest det Ube­ hagelige hos Personligheden og gengiver Hud og Stoffer paa en aandløs materiel Maade.