ErikBøghMinFørsteForfattertid

mede hun blot: „Det er lige meget, om det er sandt eller ikke, men at det var de Andre, der havde Uret, det er je g vis paa!“ — Jeg har valgt Teatersympatierne som de mest iøjnefaldende Exempler, men alle andre personlige Sympatier: Slægtskab, Venskab, Be­ kendtskab, fremkalder hver for sig en Partisk- hed hos det læsende Publikum, som gør, at det med Mistro eller Uvilje opfatter enhver Skildring af en nærstaaende Personlighed, naar denne bliver fremstillet fra en Side, der ikke er Læseren bekendt. Det er derfor mest forsigtigt, at en Memoire- forfatter først lader sine Erindringer udkomme 20, 30 eller 50 Aar efter sin Død, naar ikke blot de i dem omtalte Personer, men ogsaa deres Børn og Venner, kort sagt alle, der kan føle sig saarede ved en Fremstilling af de om­ talte, der ikke stemmer overens med deres egen Opfattelse — er udtraadt af de Levendes og Læsendes Tal. Alle de Personer, som er om­ talte i mine Ungdomserindringer, har saaledes uden Undtagelse forladt Livets Skueplads, og af dem jeg kommer til at omtale i nærværende Fortsættelse, der begynder med det snart tilbage- lagte Aarhundredes sidste Halvdel, vil maaske