ErikBøghMinFørsteForfattertid

5 kun nogle Faa, maaske Ingen være tilbage, naar disse Erindringer udkommer, da jeg ikke agter at gaa Nutiden for nær, og der mellem mine Jevnaldrende er sket et saa stort Mande- fald, at næsten alle mine Medkæmpere og Mod­ standere fra Stridens Aar allerede er gaaet til Hvile. Hvad der alligevel har bevæget mig til at afvige fra den i Memoireliteraturen almindelige Opsættelse af Manuskriptets Udgivelse er Hen­ synet til, at mine fortsatte Erindringer, der maaske for Øieblikket kan gøre Regning paa et omtrent lige saa stort Publikum som den første Del, vilde være for smaastilede til, at de kunde interessere ret mange Andre, end en lille Kreds af Teaterfolk og Biblioteksmennesker, naar de blev gemte til et fjærnere Slægtled af Læsere, der hverken har kendt mig eller de Arbejder, hvortil de følgende Optegnelser nær­ mest er knyttede. Jeg skal heller ikke fragaa en anden Bevæggrund til, at jeg ønsker om muligt i min Levetid at se mine Erindringer afsluttede og udkomne — den nemlig: at jeg helst selv vil staa til Ansvar for Rigtigheden af det Fortalte.