ErikBøghFraMineUngeDage

43 Skønt jeg har glemt de mellemliggende Vers, husker jeg tydelig Begyndelsen af det sidste: W enn mieh d e r S c h a u e r d e s T o d e s umringen. Den havde nemlig for min Fantasi frem­ manet Billedet af den sorte Kiste omringet af Ligbærerne, der efter min Oversættelse meget passende var betegnede som „Dødens Sjovere“. En finsk Kaptain K rank gav ogsaa gerne en Solo tilbedste udenfor Visebogen. Det var som oftest den efter-bellmanske Nar jag bars ur m itt hus, Och min begrafning firas, Skall med cypressor siras Min flaska och m itt Krus. der igen som Kor fremkaldte T h ø g e r R e e n - b e r g s gamle Oversættelse: I et Vinhus vil jeg sige Mit Farvel og lægges ned. Saa var der en gammel barsk „Sekretær“ med hvidt Halstørklæde, høje Flipper og blaa Hæse, der i Reglen gav Programmet en anden Retning. Han syntes at man nu kunde have nok af disse „Begravelses-Viser“. — „Her kommer jo formelig til at lugte af Kønrøg og Boksbum“ — forsikrede han og foreslog at