ErikBøghFraMineUngeDage

42

I Ungdoms Vaar Gror Roser alle Vegne; Snart den forgaar Og disse hurtig blegne.

Lad os da nyde Vaarens Lyst, Førend dens Dage forsvinde, P r y d e m ed R o s e r n e v o r t B r y s t, F ø r v i dem fa lm e d e fin d e ! Tydeligere endnu kom Opfordringen frem i den næste Sang, der efter hvert Vers gentog: Fryd dig ved Livet i dine Dages Vaar, P lu k G læ d e n s R o s e r , fø r de fo rg a a r. Mellem de stadige Gæster var der en for­ henværende Skibskaptain, født Holstener, lille, rød og rund. Han hed V ie r e ck paa Tysk, men Kammeraterne kaldte ham paa Dansk for „Kuglen“. De tyske Sange stod paa den Tid højt i Kurs, og da han havde en høj, klar Stemme, blev han sædvanlig opfordret til at synge sin Yndlingsvise. Den var ganske i samme Stil og begyndte saaledes: Brüder, genieszet der flüchtigen Tage, Bald ist das Feuer der Jugend verglüht. Sammelt euch munter zum Freudengelage, B a ld s in d d ie R o s e n d e r W a n g e n v e rb lü h t. U n d in d a s k ü h le b e s c h a t t e t e G ra b D r in g t n ic h t d e r J u b e l d e r F r e u d e h in a b .