ErikBøghFraMineUngeDage

2 2 8 Jeg havde holdt mit Solo-Taffel Saa nøjsomt, som det vel er set Hos en Asket, Og lagt Salvet Og Smør og Brød og Kniv og Gaffel Besørget Kakkelovnen proppet Med Tørv — idag den ryger ej Af særlig Høflighed mod mig! — Item min største Pihe stoppet Med Nestved-Knaster — ja, min Ven! Du kender mig vist knap igen. (Og Appetiten med) igen I min Komodeskuffe hen, Jeg sad alt dybt fordybet i Et mig velvilligst laant Parti Af vel aflagrede Aviser Dels fra i Aar, dels fra i Fjor, Og divertered mig med Mord Og Ildebrand og Torvepriser Og Stænder-Præk og Kunstnoticer; Min Tanke fløj til Hovedstaden, Jeg saa’ det glade Liv paa Gaden At tumle sig Ved Bjældeklang Men jeg er bleven saa solid I disse fjorten Dages Tid, At jeg endogsaa, skøndt det kniber, Gaar med Kalot og holder Piher! —