ErikBøghFraMineUngeDage

2 2 5 Og naar de Hundredeoget Er ude, koster det kun lidt At holde Hjertet og dets ømme Inklinationer smukt i Tømme. Med mig er det en anden Sag. Jeg fylder just den Dag idag Paa anden Snes det første Aar — En Alder, som kun lidt forslaar Imod en Skæbne fuld saa gram Som den, der ramte Abraham! Jeg har, som han, en ærhar Frue — Saa ærbar, at jeg tidt maa grue! (Det er — mit Kald, Ifald Jeg skal Forklare, hvad der er naturligt: At „Frue“ kun er brugt figurligt) En Sara, ingenlunde fager — Hun er desværre meget mager, Endel tilaars og meget kjedelig Og i en mere end tilstedelig Potens forfalden til Askese. Af Børn hun har, vel talt, to Snese,

Tildels forsømte, ilde avede Og ikke synderlig begavede; Dem skal jeg være Stedpapa Og aldrig vende Tanken fra!

15