ErikBøghFraMineUngeDage

2 2 4 Der nys var blæk- og brødefri, Delagtig i Det Rimeri, Som jeg kun altfor tidt begaar. Og det er Synd og Skam, ti naar Jeg rigtig nøje overvejer Min nye Stand Som Alvorsmand, Jeg ved : det kan Ej mér gaa an At gøre slige Narrestreger! Men ak! Det gaar mig, som det plejer: Bedst, som jeg tror, det er forbi Med alt det gamle Maskepi: Triptrip! Saa kommer Fristerinden, Og saa er jeg igen i Vinden; Thi Pligten raaber: „ A la p o r t e ! “ Men hun — nej, hun gaar ikke bort!

Ak, Fader Abraham! Du, som Jeg nys holdt Forelæsning om, Jeg staar som Du, da Sara kom

Grum som en Tyrk Og bød Dig mørk:

„Driv Hagar ud i Parans Ørk!“ Ja, jeg staar meget, meget værre! Thi da var Du en gammel Herre,