ErikBøghFraMineUngeDage

180 lærere i to Aar, førend de kunde faa Kald. Denne Straffetid var næsten mere end de havde Kræfter til at bære. Den forkælede Melankoliker, der maatte tilbringe den paa en trist Hede, fik et Tryk paa Sindet, som han aldrig helt for­ vandt. Den forvænte Sangviniker gik det endnu værre. For at fordrive Ensformigheden i den lille Købstad, hvor han blev ansat, ind­ lod han sig paa Æventyr, der gjorde ham umulig som Lærer, rømte bort, blev efterlyst og endte yderst sørgeligt. Jeg var heldigere. Jeg fik udmærkede og meget gode Karakterer i alle Fag uden Und­ tagelse, og blev følgelig tilkendt Hovedkarak­ teren „meget duelig“. Havde man medregnet det „ug“, jeg fik i Naturhistorie, vilde jeg end- ogsaa have faaet flest Points af alle Demit- tenderne og dermed Udmærkelse, men jeg var den Eneste, der havde opgivet dette Fag, og da det ikke var obligatorisk, blev det udeladt ved Sammentællingen. Ogsaa det syntes mig den Gang at være en Forurettelse, om den end ikke havde nogen praktisk Betydning, men mere ubehageligt var det dog, at vi tre fik Paategningen: at vi under vort Ophold havde vist en „ret god“, i Stedet