ErikBøghFraMineUngeDage

157 Samme, der staar i dem, og siden anvender Du hele Din Fritid paa at læse Dig dum. Du lærer det tilsvarende Pensum i Bogen ordret, og det, Du saaledes lærer, passer ikke til Svar paa hans Spørgsmaal. „Det er ganske vist — men hvad skal jeg da gøre?“ „Du skal love mig, at Du ikke vil læse en Linie i Bøgerne til imorgen, men lade os tale sammen om Foredraget imorgen tidlig. Han rystede paa Hovedet, men erkendte, at det ikke kunde gaa ham værre end sæd­ vanligt, hvis han gik ind paa mit Forslag, og — lagde derfor Bøgerne ned i Skuffen. Næste Morgen gik vi en Tur ud i Skoven, og undervejs sagde jeg ham i Korthed, hvad der var Hovedpunkterne i den forrige Times Foredrag, hvilke Spørgsmaal, der omtrent kunde blive gjort, og hvad der skulde svares paa dem. Det var jo altsammen meget nemt og bekvemt. Han behøvede ikke at høre det to Gange for at kunne gentage det, men kunde ikke tro, at det vilde være tilstrækkeligt. Det viste sig dog. Forstanderen gjorde ham straks et af de Spørgsmaal, der var forud­ sete, og til sin store Forundring fik han denne