ErikBøghFraMineUngeDage

146 ævne, men i Reglen med meget snæver be­ grænset Viden og ingen Interesser udenfor Lærebøgerne. En hel Del unge Mennesker fra Hovedstaden og Købstæderne var der ogsaa. De havde som oftest oprindelig haft anden Bestemmelse: nogle havde begyndt at studere, andre havde været anbragt ved Handelen, atter andre „skulde have gaaet Kontorvejen“. Som Eksempel paa disse Elevers højst forskjellige Begavelse, kan jeg anføre en Skole­ lærer-Søn, der kunde alle Lærebøgerne udenad og var saa sikker i sin Lærdom, at naar man f. Eks. tog Fr. Frølunds gyselige Haandhog i Religionsundervisningen og spurgte ham: „Hvor­ ledes begynder Side 451?“ — kunde han øje­ blikkelig svare: „Den begynder med b e lse — den forrige Side ender med F o r ta -.“ Men i Modsætning til denne vidunderlige Receptivitet var hans Ævne til selvstændig Produktion — baade skriftlig og mundtlig — aldeles ikke usædvanlig. Vor Vice-Fuks var ligeledes mærkværdig begavet i en enkelt Retning. Han kunde ud­ regne de sværeste Opgaver hurtigere i Hovedet, end nogen anden kunde det paa Tavlen. At multiplicere to firecifrede Tal med hinanden