ErikBøghFraMineUngeDage

141 Haabet kunde jo glippe, og saa var hele Summen bortkastet. Saa tog jeg Mod til mig og gik selv — forlegen og forknyt som jeg var — op paa Herregaarden og fortalte „Herren“, hvordan Sagerne stod, og hvad jeg havde at bede om. „Ikke Andet end det? — Med største Fornøjelse!“ — svarede den venlige Mand straks, og saa var den Sag klaret.