ErikBøghFraMineUngeDage

140 her havde jeg af gode Grunde skrevet „Nej“, og til Trods for Udfaldet af Prøven kom mit Navn derfor ikke paa de Antagnes Liste, da der det Aar — for første Gang — ingen Fri­ pladser blev givet til Elever i yngste Klasse. Da min Faders Skolepatron hørte dette, sagde han til Fader, at han vilde betale den ene Trediedel af Omkostningerne ved mit tre- aarige Ophold paa Seminariet, hvis de to andre Trediedele kunde skaffes til Veje paa anden Maade. Fader takkede naturligvis for Tilsagnet, men jo mere han tænkte over Umuligheden af at opdrive det manglende Beløb, jo nærmere kom han tilbage til sit sædvanlige haabløse: „Hvad kan det hjælpe!“ — Der var efter hans Mening intet Andet at gøre, end at opgive Sagen indtil videre og „se Tiden an“. Jeg mente derimod, at Alt kunde klares, hvis Fader blot bad den velvillige Godsejer om, i Stedet for i 3 Aar at give en Trediedel aarlig, at betale alle tre Trediedele det første Aar. Nu, da der var kommet saa mange Fri­ pladser i Mellemklassen, maatte jeg vel sagtens kunne gøre mig Haab om en til næste Aar. Men det kunde Fader ikke gaa ind paa.