ErikBøghFraMineUngeDage

1 2 1 skulde blive fordret Umuligheder af mig, og hvad der var muligt, maatte jeg jo finde mig i at gøre. Kort sagt: Enden blev, at Fader sagde: „Naa! Saa gør, hvad Du tror er rig tig t!“ — og at jeg lidt over femten A ar gammel forlod mit Hjem, for i Frem tiden selv at styre min Skæbne. Jeg vil ikke sige, at det ju st var den Skole, jeg trængte til, der nu aahnede sig for mig, men jeg skal heller ikke negte, at jeg i den kom til at lære meget, som jeg havde godt af. Havde min medfødte Lyst og Æ vne til at lære fra først af fundet en aarvaagen og om­ hyggelig Vejledning, vilde jeg rimeligvis meget tidligt have erhvervet et Grundlag af solide sammensmeltede Kundskaber, hvorpaa der kunde have været bygget højere og højere, i Stedet for, at det kom til at vare mange Aar og koste stort Besvær at faa rettet de Misforstaaelser, udfyldt de Huller og raadet Bod paa den manglende Harmoni og Helhed i min Ud­ vikling, hvormed jeg som Avtodidakt m aatte begynde. Selv om mine Bestræbelser herfor efter Haanden lykkedes nogenlunde, skete det