EnUtopistsHistorie

63 kunde. Edvard v a r en S lid er. Georg kom a f og til farende ind i de to smaa R ed aktion s stu er i T o rd e n ­ skjoldsgade, slængte en stor blød H a t fra sig og gav sig til a t gnistre, saa v i smed Pennen og hø rte efter, in d til han e fte r en h a lv T im e s Fo rløb p lu d ­ selig, tilsyn elad end e for selv a t sætte P u n k tu m , greb H a tte n og fo rsvand t m ed et k o rt F a rv e l. E n D ag fo rta lte han m ig om sine Besøg hos K ro n ­ prins F re d e rik og om sin Fo rkæ rlighed fo r P rins H an s, »H offets største Begavelse«. E n anden Sam ­ tale husker jeg . B randes kom a ab en b a rt fo r a t faa L u ft ; han kastede et B lik ind i det tomm e Sideværelse og tog saa fa t med den ene T ilh ø re r. B jørnstjerne Bjørnson havd e sendt h am et B re v ; Brandes citerede, der stod i d e t: »Men jeg v e t noget om Dem .« — Og ved D e saa h v ad det er han ved? Jo han ved a t jeg h a r ligget paa Knæ for en norsk D am e ! K u n s tp a v s e . B randes foer v id e re , og jeg vid ste ikke h vad jeg skulde sige til a lt d e tte , saa det v a r m ig en Lettelse a t han med et brød a f, tog H a tie n og fo rsvand t. E rik Skram v a r M o rgenb ladets R ed a k tio n s ­ sekretær til jeg b le v hans E fte rfø lg e r. H an s P rin ­ cip v a r det den G ang nye a t h v e rt eneste B id rag , selv smaa N o tits e r, skulde gennemskrives til det fu ld kom ne. D e t b rag te ham b l. a. i K o n flik t med Teate ranm e ld eren Sophus Schandorph, der ik k e havde samme gode P rin c ip og nødig fa n d t sig i