EnUtopistsHistorie

167

til Linje, Rum, Tid, Evighed, Uendelighed, og for den Tanke der ikke vil standse her, til Gud; Tanken gaar ud fra et uforklarligt dimensions­ løst Punkt (Matematik) og ender i et uforklar­ ligt dimensionsløst Punkt (Teologi). Indenfor disse Dimensionsfornemmelser er Tanken tvun­ get til at bevæge sig, men indenfor dem er den fri. Dersom alt var Aarsag og Virkning, kunde en fri Vilje ikke eksistere; thi den vilde tilintetgøre Aarsagsrækken. Men indenfor Sammenhængen er der Plads for en fri Vilje, thi den gør ikke Brud paa Sammenhængen. Vor Tænkning forudsætter desuden fri Vilje og maa ogsaa af den Grund forkaste Teorien om Aarsag og Virkning. Da Noget ikke kan tænkes komme af Intet, og heller ikke blive til Intet, maa vi tænke os selv som evige. Ingen Ting skabes, ingen Ting dør. Alt er Liv, mylrende Liv — den store Pan lever ! Overfor dette er det en ringe Ting at jeg har fundet Mening i min lille Del i den store sam­ menhængende Mening. Og at jeg venter en Fort­ sættelse. Der staar skrevet, rigtigt oversat: »Og Gud saa alt hvad han havde skabt, og se: Døden var god.« Man kan leve trygt paa dette Ord — selv om man maaske heller ikke da undgaar at blive stemplet som Utopist.