EnUtopistsHistorie

13 K an der være Poesi ogsaa i det grimme? J a , naar man ser overbærende paa det. Der laa en ussel gammel Fattiggaard næsten klods op ad Herregaarden — men den er revet ned nu, lad os ikke tale mere om den. Sidste Gang jeg saa et a f de gammeldags Fattighuse v a r ovre ved Søn- derho paa F an ø ; de fortalte mig at da havde der ingen boet i det i over tredive A ar. P aa Langeland findes der ikke et fattig t Menneske mere, og saadan er det mange Steder. Egen tlig er det kun Staten der er fattig nu til D a g s ; men den er det ogsaa til G avn s. Og S taten , det er desværre os alle sammen. I Nærheden a f Fattighu set boede N ils Husar. Han havde set N apoleon ; det v a r »en lille Mand som kom flintrende paa en hvid Hest, og saa k u ’ h a ’ raave.« Saa vid t jeg har regnet ud, for Nils vidste det ikke selv, maa det have væ ret ved K iel at de to mødtes. A f Nils Husar lærte jeg de seks reglementerede R ytterhu g med Sablen, og da han ogsaa havde staaet ved Lansenererne, fik jeg des­ uden Undervisning i hvorledes en Lanse svinges fra H vil til Angrebsstilling, Færdigheder som jeg aldrig senere har faaet B ru g for. Da jeg i 1878 første Gang kom til P aris, talte jeg med et P a r a f Napoleons So ld ater; men de v a r kun Ru iner a f sig selv, smaa sammenkrøbne rynkede Menne­ skeansigter hvorfra man lige kunde presse et »oui«, naar man spurgte om de havde væ ret med ved Austerlitz eller Waterloo.