EnUtopistsHistorie

154

Peder Kofoed , der gik til Californien med hele sin Familie og nu har den indbringende Beskæf­ tigelse at flytte Huse. Med største Glæde mindes jeg Brodersamfundet »De 13 «, der aldrig kan tælle flere Medlemmer end tretten, og aldrig kan op­ løses saa længe blot én endnu er i Live. Sam­ været med disse gode Mennesker staar i min Erindring sideordnet med en Nat i Selskab med landsforviste Russere og Russerinder i Paris da jeg var ung. Hvor var de elskelige. Og tænke sig at det var dem der var med til at forberede Revolutionen i Rusland, en Karrikatur af det der besjælede dem den Gang vi dansede Car- magnolen og jeg hørte dem synge deres Hjem­ lands vemodige Sange, eller slynge deres Had ud imod den Zar som kort efter var det officielle Frankrigs Gæst og slap levende fra det. De saakaldte litterære Krese har jeg ikke til­ hørt, men jeg har arbejdet med i Litteraturen, endda ret heldigt. E t Uheld havde jeg dog; jeg fik ingen Glæde af et dramatisk Arbejde hvis Historie begyndte i Paris i 1894. Jeg skrev en Komedie, og da jeg kom i Jonas Lies Hjem, fik jeg denne elskværdige Mand til at indsende Styk­ ket for mig til det kongelige Teater, idet vi gik ud fra at Lies Navn skulde sikre mig at det blev læst, og at der kom et Svar. Det gjorde der; Erik Bøgh forkastede meget korrekt det umodne Arbejde. Jonas Lie sagde opmuntrende: