EnUtopistsHistorie

117

Vindue og saa til; en to tre var Tribunen erobret, de krøb over Ryggen af hinanden og svang sig op omkring Talerstolen, hvor Kasteskyts allerede havde ryddet godt op. Da den sidste Rigsdags­ mand var faret ud gennem Bagdøren, blev der raabt: Camarades, Mødet er aabnet! Og ligesaa hurtigt var det sluttet igen; Værten drejede om for Belysningen. Jeg krøb ned fra Vinduet og gik ud paa Gaden, som paa det Tidspunkt var fuld af Politi og Soldater. At Franskmændene er fri for Germanernes tunge militære Organisationsformer, gør den En­ kelte værdifuldere. Paagaaenheden kvæles ikke af at man bestandig skal spørge sine Overord­ nede, Modet vokser. Modet? Jeg kommer til at tænke paa en Historie som passer ind her, og som jeg derfor gerne vil fortælle; lad mig kalde den Historien om den tappre Landsoldat. Den har aldrig staaet paa Tryk før og er ikke en Gang rigtig kendt af dem imellem hvem den passerede. Det var en Dag i Firserne at Skuespiller Viggo Lindstrøm kom op paa Social-Demokratens Kon­ tor for at tale med A . C. Meyer. De var gamle Skolekammerater og Dus; næste Dag stod der en længere Artikel i Socialen, undertegnet en Skuespiller og med Klage over de daarlige Ar­ bejdsforhold ved Dagmarteatret, hvor Landsol­ daten netop gik og havde gjort den unge Lind­ strøm kendt over hele Landet. Da Direktøren,