EnLykkeligTid

93 ejede Villaen. Og efterhaanden, da Børnebørnene kom og voksede op, viste det sig, at Madam Ras* mussen havde en sjælden Evne til at omgaas Børn. Hun kunde altid sysselsætte dem, hun kunde lege med dem, fortælle mærkelige Tildragelser fra sin Barndom — saaledes om hvorledes hun en Gang, da hun vogtede Faar for den rige Bonde, af ham »blev taget i H aare t og kylet ud i Aaen, saa Vandet lukte sig over Hovedet paa hende« — hun var paa Spadsereture fra Vesterbro langs St. Jørgensø til Evaldsgade rig paa Beskrivelser af den yndige Na? tu r — man plukkede da Blomster langs Søen, som ikke var forsynet med Stakit — ja, Madam Ras? mussen havde Opfindsomhed og forstod at gøre sit T a len t frugtbringende; fra det Øjeblik hun var »op? daget« af min Broder og mig, levede hun faktisk af min Familie — hun blev anbefalet flere Steder — der skulde nu heller ikke saa meget til dengang, for at skaffe en fattig Kone Livets Ophold. Jeg husker, at hendes Husleje var 6 Kroner maanedlig. Efterhaanden som jeg blev større »dyrkede« jeg Madam Rasmussen — jeg tro r ligefrem, at min kære Bedstemoder kunde blive jaloux paa hende — og særlig trak jeg alt ud af hende, hvad hun vidste om det, ogsaa af hende, elskede Nørrebro. Ofte var forresten hendes Fortællinger af en re t uhyggelig A rt. Endnu kan jeg ordret huske den forfærdelige om den Skindøde paa Assistenskirkegaard — Skin? døde spillede i det hele taget en stor Rolle i Madam Rasmussens Beretninger — det hed sig, at en fornem Dame var bleven begravet, og efter Datidens Skik