EnLykkeligTid

66 sangen og tro at fornemme Blomsterduften om sig. Denne Digter var Romantikeren i Børnestuen; og han blev hurtig min Mand. Gang paa Gang kunde jeg bede om at faa »Skovmøllen«, »Sivøen« eller m it sær* lige Yndlingsæventyr: »Rübezahls Middagsgilde« læst højt. Jeg drømte mig ind i den fortryllede Ver? den, jeg hørte om, og jeg blev fra den Stund en ufor? bederlig Romantiker, en lidenskabelig Elsker af Sommeraftenens Poesi, af Mosekonebryg over Enge og Moser og Skovensomhedens fredfyldte Charme — eller magiske K raft over Sindet. . . . Et Stykke Legetøj havde jeg samtidig faaet forærende. Det var ogsaa tysk, ægte Nürnberg? Fabrikat, og bestod i et lille Blikbjerg med et Hus ovenpaa, foran var en Dam, ogsaa af Blik, og fyldte man Vand i Bjerget, kunde et lille Springvand sende sin naalefine Straale tilvejrs. Dette Legetøj kom til at betyde for mig Levende? gøreisen af den Natur, jeg fik beskrevet. I Bjerget boede selvfølgelig Riesengebirges melankolske Spø? gelse, Bjergaanden Rübezahl, smaa Porcellænsduk? ker, klædt sirligt paa ved Hjælp af Silketøjsstumper, var Selskabet fra »den lille Stad Hirschberg«, som paa en Udflugt til Kæmpebjergene blev indfanget af Rübezahl, Karret med Vand blev en »bundløs« Indsø, Huset paa Bjergets Top rummede den fortryllede Møllerfamilie o. s. v. Tilsidst endte det med, at min Moder gemte Bjer? get og Æventyrbogen. Hun mente — vel ogsaa med Rette — at al den tyske Romantik ikke rigtig passede sammen med Tabellen og den danske Læsebog, som