EnLykkeligTid

VI. KAPITEL. Knud Gamborgs Hjem. — Skarlagensfeber og Romantik. — Reinicks Æventyr. — Spøgeriet paa Stockholm Slot. M INE Barndomsaar p a a Vesterbrogade, hvor vi boede til jeg var i 10?Aars Alderen, formede sig lykkelige. Mine Glæder fandt jeg dér i Hjemmet. I Skolen havde jeg ikke sluttet mig til nogen sær? lig — det var først, efter Poul Reumevt og jeg mødtes, at jeg fik Venner b landt mine Skolekammerater —. Egentlig mindes jeg kun fra den første T id Knud Gamborg, en Søn af den da saa kendte Illustrator af samme Navn. Min Klasseven er senere op traad t som Forfatter til smukke Digte, dengang, tro r jeg, han tegnede med Talent. Jeg kom en Gang imellem som Barn i den gamle Maler Knud Gamborgs Hjem i Bredgade. Jeg siger »gamle«, thi han var meget ældre, end min Fader, og havde ogsaa voksne Døtre. Det Gamborgske Hjem interesserede mig leven? de, det var saa forskelligt fra mit eget. Begrebet »Kunstner«? endsige »Bohemehjem« var det langt fra, snarere maatte man kalde det »bestandigt borger? ligt«. Men over Familiefaderens Tegnestue hvilede en egen Mystik, som betog mig. Jeg husker, at det var en Store Bededagsaften, jeg: