EnLykkeligTid

35 aarsdag kom ned paa Pladsen i Frikvarteret for at give Maanedslov. Dengang var jo ikke, som nu, Maanedslovdagene i Forvejen — ved Skoleaarets Begyndelse — fastsatte og Datoerne meddelte saavel Lærerne som Eleverne. De var i hin Tid forlenede med en egen OverraskeL sens Charme, som nu er tabt. Og idet H e lm s, efter at have sagt nogle Ord om det gode Vejr, de grønne Knopper — eller om Vinteren og Skøjteføret — slog ud med Haanden og gav fri for de sidste fire Timer — ja, da jublede hele Skolen, det var, som om en hel lang Sommers eller Juleferie pludselig stod for Døren. H e lm s Svigersøn, C h r i s t o p h e r L e u n in g var Skos lens første Inspektør og Lærer i de klassiske Sprog, dog i H e l m s sidste Aar kan man maaske nok sige, at L e u n in g allerede var den egentlige Leder, og han endte ogsaa som Rektor for »HelgolandssBorgers dyden«. En meget ejendommelig Personlighed, og ganske afgjort en dygtig Skolemand og Lærer, maa man kals de Leun in g. Z e u s , intet mindre, var hans Navn Eleverne imels lem fra yngste til ældste Klasse. Og jeg tror ikke, at der overhovedet har været nogen anden Lærer, Bestyrer eller Rektor, som mere har forstaaet at inds gyde Respekt om sin Person. Blot Ordet: Zeus! lød paa en af Gangene under et Frikvarter — ja, det havde en magisk Virkning! Øjeblikkelig indtraadte den absolutte Tavshed; buk? kende hilste man den mægtige Mand, og først naar 3*

Made with