EnLykkeligTid

34 H e e r in g var ogsaa en prægtig Mand og en dygtig Lærer. Historie og Geografi underviste han i; men det var ikke alene de to Fag, man fik Besked om. Literatur og Teater, særlig hvad der havde med det sidste direkte at gøre, havde H e e r i n g s levende Inter* esse. Som ung havde han været en talentfuld Skue* spiller i Studenterforeningen, og han havde kendt »de store«, P h iste r og andre; ofte fik vi da, medens vi iøvrigt i Timen beskæftigede os med Asiens Sydi havsøer eller de britiske Besiddelser i Afrika, et lille fornøjeligt Resumé over den danske Skueplads’ HL storie; eller et Minde om Fru H e ib e rg , en af R o s e n * k ild e rn e eller den særlig beundrede P h is te r dukkede frem midt under Samtalerne om den spanske Arve* følgekrig. En højt kultiveret, en ridderlig, aristokrat tisk Personlighed var H eerin g , der i hele sit Væsen kun kunde virke som et Eksempel overfor Eleverne. Af Ydre var han en elegant, altid smagfuldt, engelsk klædt, Gentleman, men det Indre svarede nøjagtig hertil, og det gjaldt for ham — ligesaavel som at bi* bringe Kundskaber om Geografien og Verdenshisto* rien — at skabe velopdragne, veltænkende og hæder* lige Samfundsmedlemmer ud af sine Elever. J o h a n n e s H e l m s var, som sagt, Skolens Bestyrer; han underviste kun i de højeste Klasser, og døde — efter at Borgerdydskolen var flyttet fra Christians* havn til Helgolandsgade — da jeg var i 12—13 Aars Alderen Bedst erindrer jeg ham, naar han med sit lyse Smil og det bølgende Haar, der var snehvidt, en For*