EnLykkeligTid

17

Sophus Bauditz.

viste mig Rævens Hule i Granskoven, Høgens Rede højt oppe i den gamle Eg og de bugtede Baner, som Vildanden ror i det »grønt broderede Kær«. At min Fader var Jæger, det var noget af det, jeg først og fremmest blev klar over — en rigtig »Jægersmand med Hu til grønne Skove«, med Lyst til at strejfe rundt i Mark og Vænge, kun ledsaget af sin Hund — og saa min Ringhed! Thi hver Eftermiddag i min Barndoms Sommer* ferier paa »Højagergaard«, Onkel B e c k e r s Ejendom, tog min Fader mig ved Haanden, og vi vandrede da over Naboen Lars Andersens Marker, vi sprang over Gustav Bauditz: En lykkelig Tid. 2