EnLykkeligTid

16 De tidligste Minder fra Landet knytter sig til Horns Herred mellem Nordsjælland og Odsherred. Her boede en Onkel til min Moder, Godsforvalter paa »Overberg«, Kancelliraad C. B e c k e r, han havde sin egen Gaard med en dejlig Have, og hvad der var det vigtigste: overalt i den nærmeste Omegn, Over* bergs Rivir iberegnet, kunde min Fader vandre med sin Bøsse og sin Hund, i Moserne, gennem Skovene, ved Stranden og paa de veldrevne Marker. Vildtet var maaske ikke saa talrigt; men dette gjorde egentlig ikke noget. Thi de e n s o m m e Jagt* ture betød for min Fader noget helt andet — og jeg kan tilføje ogsaa noget bedre — end for Jægere i Almindelighed, enten saa disse maa regnes til »Sportsskytter« eller »Køkkenjægere«. Min Fader sagde ofte: »Heller komme hjem med tom Taske, men saa have oplevet et Æventyr, det være nok saa lille, end omvendt!« Jeg véd kun faa, der havde et saa indgaaende, minutiøst Kendskab til Fauna og Flora som min Fader, og jeg véd slet ingen, der kunde som han glæde sig over den mindste Bagatels Skønhed. Og saa’ han Sporet af et Dyr, han ikke før havde mødt paa den Kant, eller han hørte Vingesuset af en sjelden Fugl eller mod Aften en ukendt Røst fra Mosens blaanende Rør skove — ja, det interesserede min Fader langt mere end den stolteste Vildtparade. — Det er kun berettiget, at danske Jægere med Stolthed nævner S o p h u s B a u d i t z som deres Kam? merat. Men J æ g e r e n S o p h u s B a u d i t z husker jeg dog helst fra hine Tider, hvor han i Overbergs Skov