EnGammelPræstsLivserindringer

81 sige: »Jeg bruger 12 timer, som jeg fordeler på 3 X4, de bedste timer om dagen midt i ugen.« Det var mig en tilfredsstillelse at få tid til at gennemgå bibelen særligt med tanken henvendt på lejlighedstaler, hvortil man helst må skabe sig selv et repertorium. Så gik jeg vor salmeliteratur igennem og noterede i bibelen de salmevers, som sigtede til et bestemt skriftsted. Endelig var det mig en trang at klare mig den indre Missions stilling og opgaver. Jeg kunde kun gøre dette ret mangelfuldt, da der intet materiale forelå af betyd­ ning. Jeg korresponderede med de udenlandske sel­ skaber og fik deres årsberetninger. Læsefrugterne sam- lede jeg i en lille bog: »Den indre Mission, dens hi­ storie og grundtanker«, 1870. Skulde jeg nu give en ny udgave, måtte den jo blive 10 gange større, så rivende fart har det arbejde taget, medens det den gang næppe var kendt af præsterne her hjemme. Hovedsagen, som det var og endnu er mig om at gøre, er, at den indre Mission skal være et folkekirkeligt arbejde, udført af præster og lægfolk i broderlig forening. Et arbejde, ikke en »retning«; deri var vi dengang enige. Indre Mission sendte mig en kolportør til hjælp, som jeg havde megen nytte af. Han gik fra hus til hus og solgte mange bøger, således Luthers, Brochmanns, Retzius’ og Forstmanns huspostiller, som har været mange til trøst, især i den rationalistiske tid. Det er min overbevisning, at en sådan mand helst skal have en begrænset, ikke alt for stor arbejdsmark, så at han kan besøge alle i et sogn og komme igen ad åre; det har sin betydning, at befolkningen lærer en bogsælger personlig at kende. Jeg fik besøg af en mærkelig mand, den blinde Jens Dyrholm. Det var rørende at se liam vandre om, ledet af en lille dreng. Når han skulde tale, lod han læse texten højt for sig et par gange, så kunde R. Volfs Livserindringer.