EnGammelPræstsLivserindringer

60 brogade. Der kom børn nok, men det var mig en van­ skelighed, at jeg ikke kunde opgive mine andre timer og leve af det ene arbejde alene. Jeg besluttede derfor snart at opgive sagen, da en passende lejlighed til­ bød sig. Under alt mit arbejde fik jeg nu sjældnere tid til at deltage i studenterlivet. Der var ellers stort røre iblandt studenterne i anledning af, at der skulde opføres en egen bygning; og meningerne var stærkt delte, om man skulde vælge en plads i det ny kvarter bag Kongens Nytorv, eller i Skindergade. H. C. D. Müller stred med megen veltalenhed for det sidste, og fremtiden har vel vist, at han havde ret. Desuagtet lod man sig bestikke af den smukke beliggenhed i Gammelholms-kvarteret, endskønt det ligger altfor langt fra universitetet. Den 17de April holdt vi den store flyttedag. Det fortrinlige billede af denne flytning er jo vel kendt; hver figur er mesterlig. Chr. Richardis poesi og Hartmanns toner smeltede godt sammen ved denne indvielses-fest, og H. N. Clausens manende ord om overgangen fra den patriarkalske tid til en mere realistisk tid passede godt til øjeblikket. Det blev nu ikke muligt at trylle den svundne tid tilbage, og kritik begyndte at afløse be­ gejstring. PASTORALSEMINARIET Pastoralseminariet burde besøges af alle teologer. Jeg deltog to gange i dets forelæsninger og øvelser og har stadig haft udbytte deraf. Den første gang havde vi I. H. Paulli i homiletik. Han var en meget samvittig­ hedsfuld mand, som med grundighed gennemgik hele liturgien for os. Det var meget opbyggeligt at høre ham hele vejen lægge sine egne personlige erfaringer