EnGammelPræstsLivserindringer

55 har jeg senere som aftægtsmand hos sin søn hørt sige så vemodigt: »Ja, da war a mand.« Også Sir skole er nu hygget om. Tilsidst kender vort sted hernede os ikke mere. En dag rejste fader og jeg over Struer til Lemvig. Derfra besøgte vi en mand, som boede lige ved Bov­ bjerg. Man levede flot her, fordi beboerne skaffede sig fine sager ved strandingsauktioner; men jeg fandt det dog uhyggeligt at se de mange skibsgallioner som pry­ delser i haverne. Over Bovbjerg sprøjtede havets skum langt ind over landet. En kunstner, som vilde male havet i oprør og havde ventet flere dage på at se dette syn, kom en dag dyngvåd hjem, fordi havet pludselig var kommet i bevægelse. Vi besøgte også den gæstfri etatsråd Tang på Nørre Vosborg; både den ærværdige gamle borg med have og Tangs betydelige samlinger var meget interessante. Ejendommeligt fandt jeg også det store Ulfborg marked. Mine landsmænd er fødte handelsgenier. Fra gammel tid af har jyderne drevet en betydelig kreaturhandel langs kysten ned til Hol­ sten. Endnu i min barndom var den meste småmønt derfor endnu »lybske skillinger«, og faders offerpenge bestod næsten udelukkende af dem. På hjemvejen besøgte jeg biskop Laub i Viborg. Jeg fandt den elskværdige og gæstfri mand uforandret, altid interesseret i at tale med os unge om teologiske emner, venlig og hyggelig. Det morede ham at vække os om morgenen, ledsaget af sine store hunde, der kom og satte forpoterne op på sengekanten for at sige god­ morgen. Hans datter Louise var i 1859 under studenter­ sangforeningens tur til Himmelbjerget blevet forlovet med studenten Georg Schepelern. Han havde først stu­ deret jura, men slog om og blev teolog. Han havde en sjælden sangstemme, og han syntes at passe godt ind