EnGammelPræstsLivserindringer

IV.

KANDIDAT-ÅR 1863—1867.

I sommeren 1863 foretog jeg en rejse til Jylland, Fyen og Ærø. I Odense sad nu stiftsprovst H. P. Svitzer i Frue præstegård. Han havde på sine gamle dage den glæde at se kirken fuld. Han kunde ikke længer se at bruge sit manuskript på prædikestolen, og man syntes derfor, at han nu prædikede med mere liv og varme end før. Han var en mand med megen følelse, og det kan jo nok være, at det nu mærkedes mere end tidligere. Da han i denne sommer trængte til en lille hvil og ønskede at besøge sin slægtning, den elskelige pastor Hans Agerbek, bad han mig om at prædike for sig på 8de søndag efter Trinitatis. Således kom jeg til at holde min første prædiken i den kirke, hvor jeg var konfirmeret, hvilket var mig meget opbyggeligt. Når jeg nu læser denne prædiken, finder jeg nok adskilligt at udsætte på den, men jeg turde dog sige: »Jeg tror, derfor taler jeg.« Jeg havde ikke set min fødeegn siden 1846 og glæ­ dede mig ved at se, at alt var, som jeg endnu huskede det; kun undrede jeg mig over, at præstegårdens haver i Naur var langt mindre, end jeg havde tænkt mig. Der er nu bygget en ny præstegård, og meget er forandret. En bonde, i hvis hjem jeg færdedes meget som barn,

Made with