EnGammelPræstsLivserindringer

52 Biædel« siger han »så har De ingen ting hørt!« Næste søndag var jeg i Garnisons kirke, og der blev jeg strax grebet af den indtrængende, klare og varme forkyn­ delse. Biædel forenede med grundig teologisk lærdom en ualmindelig veltalenhed, som greb hjerterne. Jeg måtte her være glad ved blot at få en ståplads på trap­ pen op til et pulpitur. Som prædikant og sjælesørger har denne mand gjort et omfattende arbejde i Køben­ havn og vakt kristelig interesse i store krese. Om ham og P. A. Fenger på Kristianshavn samledes en flok yngre teologer, som disse dygtige præsters nidkærhed øvede en opdragende indflydelse på. I 1857 var B. J. Fog kommet fra Nestelso til Holmens kirke. Ude på landet havde han siddet og skrevet sin disputats om »Cartesius, den nyere filosofis fader«. Det forbavsede, at han havde skrevet den selvstændigt tænkte bog uden at have andet til sin rådighed end de bøger, han havde i sit eget bibliotek. Men Fog var en selvstændig tænker. Det varede en stund, inden han blev »opdaget«; men i årenes lob samledes om hans prædikestol hovedstadens højeste intelligens. Han var noget for alle, for Martensen som for den fattige Hol­ mens mand. Når han lukkede sin mund op, forstum­ mede selv fritænkernes indvendinger. Det var Fr. Kra- gerop, der gjorde mig opmærksom på Fog, da han en dag sagde til mig: »Du kan tro, han bliver Martensens eftermand!« Han var konfirmeret af min slægtning, professor Niels Giessing Wolf ved Helligåndskirken, og da jeg traf sammen med ham hos min gamle lærer August Fog, kom jeg til at lære at kende ham per­ sonligt og derved at skatte denne ædle mand desto mere. En dag, da vi kørte sammen til en begravelse, sagde han til Kragerop: »De skulde læse Jacobi!« Det ord forklaredetmig meget hos Fog; thi han var i flere