EnGammelPræstsLivserindringer

51 ved sin brede, folkelige veltalenhed. Af andre præster lærte jeg L. A.Warburg at kende som en elskelig mand, lige som hele sin slægt uegennyttig og godgørende. Grundtvigs ry måtte naturligt drage adskillige af os til Vartov kirke. H.E.Meyling og jeg mødtes en tid der hver søndag. Man følte sig tiltalt både af den kraftige salme­ sang og af det sammenhold, der var i menighedskresen. Grundtvig selv var jo allerede gammel, og hans prædi­ kener var ofte korte og ubetydelige; men til andre tider kunde han komme i affekt, så at man syntes, der var noget profetisk over ham. I hans hjem samledes på hans fødselsdag en flok kirkelige venner i haven om aftenen, og der rådede en glad og frejdig stemning ved disse sammenkomster. Man var her i en kres af interesserede kristne og fædrelandsvenner. Det samme var tilfældet i mindre krese som i handskemager Lar­ sens gæstfri hjem. Grundtvigs ejendommelige syn på trosbekendelsen som det »levende ord« var vel et bånd, der knyttede disse krese sammen; men selv krævede han ikke, at alle kristne skulde se ens på dette. Da Kristus selv er det levende ord, og hans ord alle er liv og sandhed, kunde jeg vel forstå, at kun Han kan begynde genfødelsens værk i dåben, men ikke, at alt, hvad Han ellers har talt og vedbliver at tale til os ved skriftens af den Helligånd levendegjorte ord, skulde være døde bogstaver alene. I 1861—63 holdt Grundtvig i sit hjem de kirkehistoriske foredrag, som han udgav 1871 under titlen »Kirkespejl«. Vi var kun en mindre kres, som hørte dem. Siddende i sin sofa tog han efter hvert foredrag imod spørgsmål, som han besvarede sagtmodigt, men med den ham ejendommelige sik­ kerhed. En dag møder jeg en mand på Kongens nytorv, som spørger mig, hvor jeg går i kirke. »Har De ikke hørt r