EnGammelPræstsLivserindringer

45 Han gav os overhovedel teologi og ikke blot filologi. Desværre kunde han ikke bekvemme sig til at udgive nogen forelæsning. Men hans livs hovedværk blev vel det arbejde, han gjorde ved revisionen af Gamle Testa­ mente, så at vi endelig i 1871 fik en tidssvarende, på­ lidelig og brugelig oversættelse. Han har vel sat sit liv til på dette arbejde. Hermansen var også personligt en interessant skikkelse. Han var en elskværdig hjælper for alle, der søgte ham, og hans tørre jyske lune gjorde ham til en meget underholdende mand. Han var i mange år ugift, og der verserede mange anekdoter om hans liv i den tid, som dog alle udsprang af studen­ ternes beundring af hans lærdom, der kunde gøre ham distrait. Det morede os, da han var blevet gift, at se ham med flipper i stedet for det gamle stive halsbind. Skønt han aldrig ellers læste over andet end Gamle Testamente, ansås han dog for selvskreven til at læse over Hebræerbrevet; hans forelæsning herover gik i arv imellem studenterne. Kun den forstår også Ny Testamente i alle enkeltheder, som tillige forstår Gamle Testamente og det indbyrdes forhold imellem disse. Om den nyere tyske bibelkritik sagde han på sine gamle dage, at til den forholdt han sig »nærmest kri­ tisk«. Skulde han nu tage den op til behandling, måtte han helt omarbejde sin indledning, og dette vilde han nu overlade til sine eftermænd. I etik havde vi J. A. Bornemann. Han var en nobel og interesseret videnskabsmand, men han havde væn­ net sig til at tænke og udtrykke sig i sådanne sætnings­ bygninger, at hans tilhørere i årenes løb gjorde ind­ vending imod ham som docent. Jeg fandt dog, at man kunde lære meget af ham, og jeg hørte hans fleste fore- læsninger.På den tid udkom Wuttkes etik, som jeg læste med stort udbytte. Jeg ved ikke, om det skyldtes den,