EnGammelPræstsLivserindringer

44 H. N. Clausen var den klassisk rolige, besindige na­ tur. Der var noget grundmuret ved hans lærdom. Men at han på den tid var så populær, at vi bragte ham et fakkeltog, skyldtes dog lige så meget hans anseelse som talsmand for den skandinaviske tanke og for en besindig frisindet dansk politik. Hans strid med det grundtvigske var endnu stående. Men hvad man end vil sige om hans religiøse stade, så må man indrømme, at han arbejdede med ærlig vilje og klare tanker og ord, og hans sidste værk »Evangelisk kirkeliv«, 1878, som endnu er læseværdigt, vidner om, at hans rede­ lige søgen har båret rig frugt for hans indre menneske. Det er gribende at læse hans selvbekendelse i fortalen til bogen: »Kristustroen, således som den er underbyg­ ning og hjørnesten for dette arbejde, er for mig blevet ført igennem livets ildprøve« »da klyngede min hele sjæl sig ved evangeliets trøst, således som den er given af Herren selv.« Christen Hermansen havde i Gamle Testamente brudt ny baner ved den samme forening af grundigt sprogstudium og ægte teologisk sans, som i Tyskland prægede Hengstenberg. Han var en husmandssøn fra jylland, og han beholdt altid sin jyske udtale, så han f. ex. engang måtte oversætte et »får« på latin, for at tilhørerne kunde forstå ham. Da han som rus mødte i studiegården, morede man sig over bondesønnen med det store røde halstørklæde; men året efter havde alle fået respekt for ham. En sjælden forening af hukom­ melse og klarhed var hans nådegave. Han var inde i en mængde sprog, og han syntes at kunne magte alle de teologiske fag med lige lethed. Hans forelæsninger var klare og grundige, men noget for vidtløftige. Inter­ essantest var hans gammeltestamentlige teologi, og hans skriveøvelser anerkendtes som de mest lærerige.