EnGammelPræstsLivserindringer

26 mand; hans moder, født Schouboe, var en begavet og filosofisk interesseret kvinde, som gerne vilde tale med os om alvorlige emner. Hvad ellers livet i Odense angår, så har året 1848 sat et bestemt skel imellem tiden før og efter. Før dette år levede man et jævnt, roligt borgerliv her. Vi om­ gikkes kun få familier: Møller Krag i Munke mølle, politimester de Klauman og vor slægtning prokurator Søren Hansen. Den sidste ejede gården på hjørnet af Albani torv og Albanigade; det var ret ejendommeligt at se alle gange i dette hus tæt besat med malerier. Han selv var borgerskabets digter. Så var der rådmand og købmand Urban Hansen, en type på en solid og af alle anset borger. Han var en god ven af onkel, som satte megen pris på ham som en ubestikkelig hæderlig mand og en besindig og klog rådgiver. Af og til kom vi sammen med Landkildes i Ejby mølle og med pro­ prietær Luders på Blangstedgård. En gang om året kørte vi til Ørbæklunde, da onkel var lavværge for sin slægtning, fru Laurence Lange. Den smukke gamle herregård med det høje tårn gemmer mange minder. Derfra besøgte vi altid vor familie på det nærliggende Lykkesholm, Lindegaards. Det var en naturskøn egn, et ægte fyensk landskab. De havde her mange histo­ rier om H. C. Andersen, som var en velset gæst der og ikke kunde undgå de unge damers drillerier. Han tænkte en dag på at hævne sig og spurgte den gamle etatsråd- inde, om det gik an, at han gemte sig under deres seng for at forskrække dem; det frarådede hun ham dog. Odense by var meget interessant at færdes i på grund af sine ærværdige fortidsminder. Der var den store såkaldte provstegård, dengang kaserne. Der var Frue kirke med kong Hans’ vidunderlige udskårne al­ tertavle, der nu findes i St. Knud. Dr. Viborg har leve