EnGammelPræstsLivserindringer

27 ret en interessant beskrivelse af den. Man sagde, at alle figurerne var udskåret med en pennekniv. Den er så rigt forgyldt, at en mand bød en større sum for at få lov til at restavrere den. Ved siden af Frue kirke ligger et lille hus, som havde været kateketbolig. Så var der St. Hans med helgenbilledet i muren. Men vor stolthed var den dejlige St. Knud, hvis spir kunde ses i en mils afstand. Til den knyttede sig mange minder og sagn. I en sten ved tårnet viste man en fordybning som af en fod; sagnet fortalte, at det var foden af en pige, som, forfulgt af en svensk soldat, løb op i tårnet og sprang ned derfra. Den prægtige krypt kendte man ikke; den var i tidens løb opfyldt med jord, da man begravede de døde inde i kirkerne. Det sagdes, at der gik en løngang fra kirken under den op til det nonne­ kloster, som havde ligget på Nonnebanken, men ingen kunde gå der igennem, da luften var forpestet. Ned­ gangen dertil var imidlertid bevaret. Så var der den gamle bisperesidens, det nuværende adelige frøken­ kloster, med Karen Brahes interessante bibliotek. Nav­ nene Gråbrødre og Sortebrødre torv minder endnu om munketiden, og mange gammeldags huse og gader vakte min interesse fra første færd. De solide gamle købmandsgårde med skænkestuen med den åbne ka­ min fandtes endnu. Man viste også købmand Bagers gård på Overgade. Det var ham, om hvis velstand der fortaltes så underlige ting, som at han under et besøg af kongen brændte kanel i kaminen i stedet for brænde. Odense ansås for at være en velhavende by. Kun en uhyggelig afbrydelse af det rolige borgerliv mindes jeg, da kornpriserne i 1847 steg indtil 16 Rdl. for rug. Folk forbitredes, fordi man troede, at kornhandleme gemte masser af korn; man afbildede Elias B. Muus i »Folkets Nisse« — det var i de tider en hel skandale