EnGammelPræstsLivserindringer

130 2) at gøre kirkevæsenet selvstændigt på denne måde, og med relativ selvstændighed for de enkelte kirker. Man mente, at der var brug nok for menighedernes private indsamlinger i forskellige øjemed, ligesom der også i alle sognene vilde være rigeligt brug for frivil­ lige bidrag til alle de menigheds-virksomheder, som liden kræver. Betænkningen blev afgivet den 23de marts 1892, og samme år forelagde ministeren det derpå byggede forslag til lov i rigsdagen. På grund af det fremrykkede tidspunkt nåede sagen i denne sam­ ling kun til landstinget. Her fandt forslaget i det hele en velvillig modtagelse. Vel kritiserede Octavius Han­ sen det, men det blev forsvaret af Matzen, Sehested, Bjerre, Ahlefeldt-Laurvigen, Fussing, Goos og Sthyr. Matzen samlede sine udførlige betragtninger i disse ord: »Det vil altså ses, at jeg efter nøjeste overvejelse helt igennem kan give lovforslaget min tilslutning.« Ministeren udtalte sig således: »Jeg skal slutte med at udtale min erkendtlighed af, at lovforslaget i sine grundtræk fra de fleste af dem, der har haft ordet, har fået en modtagelse, som ikke er mistrøstende, men tværtimod må give de kirkeligsindede her i landet et håb om, at denne sag ad åre kan føres til en lykkelig afslutning.« Forslaget havde også været forelagt kom­ munalbestyrelsen, som havde anbefalet det. Men inden næste rigsdagssamling havde der dannet sig et privat udvalg for at gennemføre sagen efter mindretallets for­ slag i kirkekommissionen og udelukkende ved frivillige bidrag. Dette udvalg bestod af grosserer Adolph, fuld­ mægtig Bangert, direktør Borgen, dr. med. Koch, bi­ bliotekar Lange, grosserer Levinsen og professor W e- stergaard. Og man holdt offentlige møder bl. a. i kon­ certpalæet for at oparbejde en folkestemning for kirke­ sagen. Så glædelig end denne interesse var i sig selv,